Undervandsrugby regler og hvordan det spilles?

Af Søren Neubert oprettet d. 05/10 2023

Holdet

Et uv-rugby hold består af 11 spillere.

6 spillere i vandet og 5 på udskiftningsbænken.

1 målmand (i vandet).

2 forsvarsspillere (2 i vandet og 2 på land).

3 angrebsspillere (3 i vandet og 3 på land).

Træning og kamp foregår i den dybe ende af svømmehallen på 3,5 til 5 meters dybde, og der spilles på tværs af bassinet.

En kamp spilles af to halvlege, hver á 15 minutters effektiv spilletid, med en pause på 5 minutter imellem.

Banen

Udstyret

For at spille uv-rugby skal du bruge en maske, en snorkel, et par finner, en blå og hvid hætte med nummer og ørebeskyttere. To sæt badetøj, et i mørke farver (ofte blå eller sort) og et hvidt.

Om udstyret kan man sige:

o	Det er en fordel, hvis masken ikke er for stor. Rager den meget ud fra hovedet, bliver den let skubbet af.
o	Det er en fordel, at snorklen har en stor diameter, så får man lettere luft igennem den. Da snorklen begynder at flappe fra side til side når man svømmer stærkt under vandet, er det en god ide, at skære nogle centimeter af den.
o	Meget stive finner kan give krampe i læggen, og slag med meget hårde finner kan genere medspillerne.
	Det er ikke tilladt at spille med udendørs finner, da spænderne kan skade de andre spillere.
o	Der skal altid bruges en hætte med ørebeskyttere, når man spiller undervandsrugby. Dette er for at undgå at springe trommehinderne.
o	Det er en fordel for pigerne, at badedragten er lukket i ryggen. Med en dragt der er åben, får man hurtigt blottet sit brystparti.
o	Mange herrer foretrækker at bruge skridtbeskytter.

Endvidere skal neglene altid være klippet helt ned, inden man spiller uv-rugby. Bemærk dog at helt nyklippede negle har skarpe kanter, så fil dem f.eks. på fugerne mellem fliserne i svømmehallen.

Tjek selv dit udstyr igennem for skarpe kanter el.lign., så undgår du at skade dine medspillere og at få bøvl, når du tjekkes inden kampen.

Pladserne

Fælles for angriberne
Angrebsspillerne i uv-rugby udgør en trio bestående af højre wing, midtermand og venstre wing. (Sidstnævnte har en dobbeltrolle som målmand, der beskrives senere.)
Angrebssituationer	Forsvarssituationer
Angriberne er generelt offensive og målsøgende. De er initiativtagere og sætter angrebsbølger i gang med det klare formål at score mål! I forhold til forsvarsspillerne er deres placering i spillet relativt løs. De bevæger sig hele tiden for at skabe dynamik og uforudsigelighed i spillet. Det forvirrer og vanskeliggøre opdækningsarbejdet for modstanderne. Angriberen lægger sig ofte helt ind ved modstandernes målspand - både for at genere deres forsvarere og for at score, hvis chancen byder sig.	I forsvarssituationer, hvilket vil sige når modstanderne har bolden, er angrebsspillerne bolderobrere. Mens forsvarerne primært holder modstanderne på afstand, går angriberne til angreb på den boldførende og skaber generel forvirring, der fører til fejlafleveringer og tager bolden. Dette arbejde kaldes fortjekning. Her er det en stor fordel, hvis angriberen tackler den boldførende modstander bagfra, fordi det er spillerens blinde vinkel. Når der angribes bagfra, er det endvidere en fordel at undgå at røre modstanderens krop og kun gå efter bolden. Overrumples modstanderen, holder hun ikke så godt fast i bolden. Endelig er det vigtigt at læse spillet. Hvor er de neddykkede modspillere placeret? Hvem er på vej op, og hvem er på vej ned? Hvem ser den boldførende på = hvem vil hun spille osv. Med et godt overblik kan man lægge sig hen, hvor afleveringerne vil komme og få bolden. Eller man kan skabe forvirring ved at dække for afleveringsmuligheder. For at få ro i eget forsvar og luft til målvogterne er angriberen hele tiden opmærksom på at få presset spillet frem på modstandernes banehalvdel. Dette gøres ved at fortjekke så offensivt, at modstanderne ikke kommer frem på banen. I forbindelse med fortjekningen kan angriberen komme i infight - dvs. nærkamp med modstanderne. Det kan sjældent betale sig, da der bruges uhensigtsmæssigt meget luft på det. Så undgå at hænge stædigt fast i dem.

Højre wing
Højre wing er ofte den mest offensive og målsøgende af angriberne. Hun er den mest frie spiller i uv-rugby, men der er et par ting, hun skal være opmærksom på. Først og fremmest skal hun forsøge at finde en rytme med midtermanden, så de som udgangspunkt skiftes til at dykke. På den måde undgås det, at de er nede eller oppe på samme tid.
Angrebssituationer	Forsvarssituationer
I angrebet er det som regel højre wing, der lægger sig på modstandernes målspand, hvis chancen byder sig. Derfor er det vigtigt, at medspillerne holder øje med hende og får spillet bolden ind.	I situationer hvor modstanderne har bolden, er højre wing primært en fortjekningsmaskine, der skal tilbageerobre bolden, og få den væk fra egen målzone.

Midtermand

Angrebssituationer

Forsvarssituationer

Midtermandens rolle varierer meget fra klub til klub. Hun kan være almindelig angriber, spilfordeler og/eller hovedansvarlig for at alle pladser i spillet holdes. Er hun spilfordeler er det hende, som ligger i midten af spillet og bygger spillet op. Er der ikke aftalt nogen speciel rolle for midtermanden, fungerer hun som almindelig angrebsspiller på lige fod med højre wing og venstre wing. Som nævnt ovenfor skiftes midtermanden og højre wing som regel til at dykke - både i angreb og forsvar.

Er midtermanden hovedansvarlig for spillet, er det hende, som i forsvarssituationer lægger sig ned som backspiller eller målmand, hvis én af disse mangler. Ellers fortjekker hun på livet løs, som de andre angribere.

Venstre wing og målmand

Til top

Angrebssituationer

Forsvarssituationer

Udover at være angriber er venstre wing også målmandsafløser. Hun har dermed en dobbelt funktion i spillet: målmand i forsvarssituationer og angriber i angrebssituationer.

Det er forskelligt fra klub til klub, om der er to venstre winger i vandet, som skiftes til at passe målet, eller om der er én fast målmand, som venstre wing går ind og afløser.

Hvis der spilles med to venstre winger, skiftes de til at være med fremme i angrebet, mens den anden bliver tilbage for at passe målet. I det tilfælde er der tre venstre winger i alt på holdet, der rokerer. To i vandet, én på bænken. Denne opstilling vælges typisk ved et offensivt spil.

Spilles der med fast målmand, er det altid hende, som bliver tilbage, mens venstre wing går med i angrebet. En fast målmand har ingen udskiftning, hvorimod de to venstre winger skiftes til at være i vandet. Denne opstilling vælges ofte, hvis holdet er presset og/eller vil spille sikkert spil.

Venstre wing fungerer altså som almindelig angriber men bruger sine ressourcer på en måde, der tillader, at hun kan passe målet, hvis spillet vender.

I forsvarssituationer placerer målmanden sig oven på spanden. Hun dækker kun målet med ryggen, og holder sig nede ved at piske med finnerne. Det er ikke tilladt at kile skulderen eller andet ned i spanden for at holde sig fast. Ligeledes må hun heller ikke holde fast i spanden.

Hvis der kommer en modstander ind til målet, og forsvareren eller evt. midtermanden ikke er nede på plads, placerer målmanden sig nede foran spanden.

Venstre wing går ikke i infights i forsvarssituationer, for så har hun ikke luft til at gå ned og afløse målmanden, og deres rytme brydes. Hun forlader heller ikke målet i utide men skifter med sin makker nede på målet for at undgå huller.

Makkeren i overfladen sørger for at skifte i god tid, så målmanden ikke bliver presset og laver fejl. En passende rytme for målvogterne er 2-3 vejrtrækninger i overfladen.

Når en afløser kommer ned i vandet, maser hun sig ind under målmanden - ind på spanden. Det er en god ide, at aftale et kendetegn/signal med sin målafløser, så man ikke bliver snydt af sine modstandere. F.eks. at afløseren niver, når hun er klar.

Forsvarsspillerne
Forsvaret består af en højre- og en venstre back. I dette hæfte er det kun i udsvømningen og ved fribolde (som beskrives senere), der skelnes mellem højre- og venstre back. Backernes spillemæssige opgaver er at ligge i vejen, skabe uro, fange tabte bolde på bunden og gøre sig spilbare. I modsætning til angriberne er de ikke fokuserede på at tage bolden fra modspilleren, det koster for meget luft og resulterer i huller i forsvaret. Snarere forhindrer backerne modstanderne i at komme frem på banen mod eget målområde. Og mens modstandere holdes i skak, tackler angriberne dem bagfra for at erobre bolden. I forhold til angriberne arbejder backerne med en forholdsvis lang bundtid, og derfor skal de økonomisere med deres luft og holde pulsen nede. Det gøres blandt andet ved at undgå infights og ved at have lange rolige dyk.
Møllesystemet
En måde at udnytte backerne optimalt på er ved at køre møllesystemet. Pointen i systemet er, at backerne afløser hinanden på bunden, og at overfladebacken ligger omkring midten af bassinet. Skiftet på bunden sikrer, at der altid er en spilbar back nede. At overfladebacken trækker ind til midten i bassinet, giver blandt andet følgende fordele: en sikkerhed i forhold til kontraangreb fordi overfladebacken har overblik og kan stoppe det. at den neddykkede back kan deltage fuldt ud i spillet, fordi hun ikke også skal kunne stoppe en evt. kontra. en sikkerhed i forhold til offensivt forsvarsarbejdet (se nedenfor), fordi overfladebacken også holder øje med målet.
Forsvarssituationer
Offensivt forsvar	Defensivt forsvar
Udgangspunktet for backen er at spille offensivt forsvarsspil, hvilket vil sige at tackle modstanderne langt fremme på banen, så de ikke kommer ind i målzonen (ca. 0-2 meter fra mål). I et offensivt forsvarsspil er det overfladebackens ansvar, at nå ned og dække målet, hvis den neddykkede back overrumples.	Kommer modstanderne helt ind til målzonen, dækker backerne mere defensivt op og sørger for, at modspillerne ikke kommer ind under målmanden nedefra. Som udgangspunkt lægger hun sig helt nede på bunden med nakken imod målspanden, mens den boldførende angriber holdes på afstand med fødderne. Her er det ikke tilladt at sparke. Hvis en boldførende modstander trækker væk fra målområdet, følger backen med ud og presser hende endnu længere væk fra målet. Her er overfladebacken klar til at dykke ned og overtage pladsen helt inde ved målet, hvis det er nødvendigt. Backerne skal passe på ikke at lægge sig for langt tilbage fra spillet, for så er de ikke spilbare. De lægger sig kun helt inde ved målet, når situationen er presset.
Angrebssituationer
I angrebssituationer er backen med helt fremme på lige fod med angriberne. Her skal hun igen huske, at hun ikke kan spilles/bruges, hvis hun ligger for langt tilbage. Som tommelfingerregel ligger hun lige bag den boldførende medspiller. På den måde kan angriberen altid spille bolden tilbage til hende, hvis hun er presset eller vil åbne spillet. Opstår der infights, lægger backen sig ind under »klumpen« og tager tabte bolde eller afleveringer fra medspillere i infighten. Mange har den opfattelse, at backerne ikke scorer mål. Det er ikke rigtigt - de scorer lige så ofte som angriberne. Chancerne opstår ofte i anden bølge. Typisk har angriberne sat en angrebsbølge igang, der er mislykket, og de tager bolden med ud igen til backen. Modstandernes forsvar er stressede og trætte, og backen har næsten frit spil. I angrebsspillet forsøger backerne stadig at holde deres puls nogenlunde nede ved at undgå infights og med rolige dyk. På den måde kan de spille forsvarsspil - hvis spillet vender.

Spillet

Udsvømning

Spillernes opstilling ved bassinkanten i forbindelse med spillets start og efter mål fremgår af nedenstående tegning.

Udsvømning

Spillets start

Ved udsvømningen i kampstart er det midtermanden (eller den hurtigste spiller i vandet), der svømmer efter bolden på bunden af bassinet.

Udsvømning med bolden

Ligeledes er det midtermanden, der svømmer bolden ud efter et mål. Forinden kan hun have aftalt med sin højre wing, venstre wing og højre back, hvordan de skal placere sig i forhold til hende, og hvordan hun vil aflevere til dem. Der kan vindes meget på gode udsvømninger, og det er noget, som skal indøves til træning. Des mere varierende og overraskende udsvømningen er, des flere meter vinder man frem på banen, og des flere modspillere får man hægtet af.

Tackling af modstandernes udsvømning

Når modstanderne svømmer ud med bolden, aftaler man på holdet, hvem der tackler hvilke modstandere. Det er vigtigt at modstandernes midtermand bliver tacklet, inden hun kommer over midten, så de ikke vinder terræn. Samtidig dækker man for hendes afleveringsmuligheder.

Backerne

Ved udsvømningerne er det altid højre back, som dykker først. Har midtermanden ikke givet nogen anden instruktion, dykker hun lige ned på bunden, og ligger ca. 1 m bagved og lidt til højre for midtermanden. Således kan midtermanden altid aflevere tilbage til højre back, hvis hun bliver presset. Denne sikkerhed kan kun opbygges, hvis højre back altid dykker ned og lægger sig i position, fremfor selv at vurdere, hvornår det er nødvendigt. Dette gælder også, selvom holdet vælger at svømme ud i overfladen. Gør de det, trækker hun blot lidt op fra bunden, så der er mulighed for en præcis aflevering.

Venstre back bliver tilbage sammen med målmanden og er klar til at dykke, hvis højre back bliver fintet/overrumplet i udsvømningen. Hun ligger lidt ude i bassinet, så hun ikke ligger i vejen for målmandsskiftet.

Udskiftning

I uv-rugby sker der en løbende udskiftning af spillerne. Det gælder om at foretage disse udskiftninger på en måde, så der ikke skabes huller i spillet, og så de friske spillere på bænken bruges optimalt. Generelt siger man, at en spiller skifter ud efter 3-4 dyk. På den måde sikrer man, at ens makker på bænken ikke bliver kold, og at alle spillerne i vandet hele tiden er friske.

Det er kun tilladt at hoppe i vandet i udskiftningszonen.

Angrebssituationer

Når der sættes en angrebsbølge i gang, er der brug for, at alle spillere på holdet bakker 100% op. Skal man skifte ud, venter man derfor til det direkte angreb på modstandernes mål er ovre, enten fordi der er scoret, eller fordi ens hold er trykket lidt ud fra målområdet igen.

Den indskiftede spiller, som kommer i vandet, når holdet er i angreb, kommer langs bunden. Det giver et godt overblik og mulighed for at placere sig, hvor der er behov for det. Dette - sammen med en stor fart fra udspringet - giver målchancer. Indskiftede spillere har også gode muligheder for at overrumple modstanderne.

Forsvarssituationer

Der skiftes såvidt muligt aldrig ud, når presset på målet er størst, fordi det uvilkårligt giver huller i forsvarsarbejdet. Udskiftningen foretages i stedet, når spillet vender til egen fordel og er på vej væk fra målområdet.

De indskiftede angrebsspillere i forsvarssituationer kommer lige ned på ryggen af de angribende modstandere og har store muligheder for at få bolden.

Omvendt gælder det derfor, at man skal undgå at lægge sig med bolden i modstandernes udskiftningszone.

Mål

Når der scores, skal hele bolden være under den øverste ring i målet. I kamp holder man derfor bolden nede i målet, indtil dommerens signal lyder. Men hvordan scorer man så!

Det handler om teknik, kraft og fantasi

En tommelfingerregel er, at du skal bruge noget kraft. Det er umuligt at få kraft nok til både at få målmanden væk og få bolden i spanden, når man hænger og svæver i vandet. Kraft kan du få ved:

At komme med høj fart ind mod målmanden. Sæt eksempelvis af fra siden af bassinet og hold farten til du støder ind i målmanden.

At bruge bunden eller væggen til at stemme af på. Sæt f.eks. et knæ på bunden mens du støder til målmanden.

Scor i første hug!

En anden tommelfingerregel er: scor i første hug. Lykkedes det første forsøg ikke, så træk ud fra målet igen med bolden. Der er større mulighed for at score ved et nyt forsøg end ved at blive ved med at mase på. Ved det første angreb ligger målmanden ikke så tungt. For det første fordi hun ligger og vender sig og orienterer sig, og for det andet fordi hun ikke ved, hvornår stødet kommer. Ved det første stød letter hun en smule, og det er dér, bolden skal i. Der skal kun et lille hul til, at det kan lade sig gøre. Er der tilgengæld blevet rykket i målmanden, lægger hun sig helt fast.

Ellers gælder det om at bruge sin fantasi, holde øje med huller på målspanden og forsvarsfejl. Skal man lære at score kommer man længst med træning. Øv dig før og efter I spiller uv-rugby, så får du også en bedre boldfornemmelse.

Reglerne

Dommerne

Tilmelder et hold sig til en division (4., 3., 2.,1. eller elite division), skal de også stille dommere til nogle af turneringens øvrige kampe.

Dommertrioen i uv-rugby udgør én landdommer og to vanddommere. Landdommeren holder bl.a. øje med tiden og udskiftningerne, mens vanddommerne følger kampen under vandet. Landdommeren er øverste myndighed. Hendes signaler kommer fra et horn eller en fløjte samt med arme og hænder. Vanddommerne signalerer med jernstænger eller horn, ud over arme og hænder.

Fribold

Der dømmes for fribold i følgende situationer:

Fastholdelse af spiller der ikke længere har bolden.
Skubbe eller trække målet væk.
Føre eller kaste bolden over vandet.
Føre bolden uden for banen.
Angreb på udstyr.

Ved friboldssituationer opstår der næsten altid kaos. Det er derfor en fordel at have helt klare retningslinier for, hvad de enkelte spilleres roller er ved friboldssituationer. Følgende er én måde at gøre det på:

Når der signaleres for fribold, smides bolden på bunden. Venstre back - og kun venstre back - for det respektive hold dykker ned efter den.

Midtermanden og venstre back lægger sig over for hinanden, således at midtermanden har ryggen vendt imod modstandernes målkurv. Højre back og venstre wing dykker ned og ligger højst 11/2 m fra situationen. Det er afgørende, at de er spilbare og undgår opdækning.

Når dommerens signal lyder kan ske ét af tre forløb:

Venstre back afleverer til midtermand, der afleverer ned til højre back, højre wing eller venstre wing.
Venstre back afleverer til midtermand, der straks afleverer tilbage igen til venstre back, som så afleverer ned til højre back, højre wing eller venstre wing.
Venstre back afleverer straks ned til højre back, højre wing eller venstre wing.

En lille finte!

Dømmes fribolden på modstanderens banehalvdel, dykker højre wing ned og tager modstandernes målspand. Dette sker så snart fribolden er markeret af dommeren, og altså før den er fløjtet i gang. Ligger angriberen først på spanden, må målmanden - eller andre spillere - ikke skubbe hende væk. Der scores ofte mål på denne lille finte.

Udvisninger

Til kampe bliver spillere udvist ved følgende ulovligheder:

Angreb på modstanderes udstyr eller tøj.
Spark eller slag.
Halsgreb.
Fortsat kamp med en spiller der ikke længere har bolden (eftertackling).
Fortsat spil efter mål eller straffe uden først at have rørt ved bassinkanten.
Voldsomt spil.
Udskiftningsfejl (for mange spillere i vandet).

Normalt er udvisningstiden to minutter. Når holdet pga. udvisninger bliver i undertal, er grundreglen, at der satses på et fuldt forsvar og et amputeret angreb. Det vil sige, udvises en forsvarsspiller, tages højre wing op af vandet, og en back fra udskiftningsbænken hopper i, så der er to backer i vandet igen. Mens udvisningen varer, rokerer de tre backer, der er tilbage i spillet. Hvis en angrebsspiller udvises, sker der ingen omrokeringer.

Straffe

Der dømmes straffe ved følgende situationer:

Målmanden kiler i spanden, når modstanderne har en oplagt målchance.
Ulovligt spil som forhindrer en angriber i at udnytte en oplagt målchance.

Ved straffe skal alle spillere fra begge hold ud fra banen. Målmanden ligger alene med den modstander, der skal tage straffet. Når der er signaleret, har modstanderen 45 sekunder til at score i. Målmanden må kæmpe om bolden inden for en radius af 2 meter fra målet. Får målmanden fat i bolden, skal hun have den op til overfladen, så overfladedommeren kan se den. Sker det afblæses straffet.

Dommerbold

Ved dommerbold får overfladedommeren bolden og kaster den ud i bassinet.

Det sker hvis:

Bolden låses i infight for længe.
Infighten kommer ud af banen.
Skylden for ulovligheder ikke kan placeres.

Gode tips

o	Varm fingrene godt op inden spillet begynder, det er dér skaderne sker.
o	Svøm så meget som muligt med en bold under opvarmningen, det giver god boldfornemmelse.
o	Øv dig i forskellige måder at løfte målmanden af på.
o	Øv dig i at skifte retning hurtigt på bunden uden af miste kontakten til fliserne, dette gælder især backerne.
o	Søg hen til spillet. Ligger du mere end 1,5 meter væk, har du ingen spillemæssig værdi.
o	Få overblik over dine medspillere. Søg i position hvor de kan se dig - og aflever sikkert.
o	Flyt dig hurtigt et par meter, når du får bolden. Hvis du bliver liggende, er du et let offer for modstanderne.
o	Hold din modstander væk med en strakt arm, indtil der er nogen at aflevere til.
o	Husk at alle spillere har én død vinkel - nemlig ryggen. Så forsøg at overrask den boldførende ved at angribe hende bagfra.
o	Hvis du ikke kan få fat i bolden så tag fat i den boldførendes frie arm og ryk til. Det giver dårlige afleveringer.
o	Kig godt efter om det er din afløser, der er kommet ned. Mange modstandere niver målmanden eller backen, for at snyde dem væk fra målet.

God kamp!

Hvad er en cookie?

Hvad bruger vi cookies til?

Oplysninger der indsamles via cookies?

Du kan altid slette cookies eller trække dit samtykke tilbage

Ændringer